4 skønhedstricks med kokosolie

Få glansfulde lokker, fjern vandfast makeup og bleg dine tænder med kokosolie. Der er ærligt talt nærmest ingen skønhedsproblemer dette mirakelprodukt ikke kan komme til livs. Olien kan alt fra at hele ar til at fugte tørre hænder. Med sit store indhold af nærende vitaminer, mineraler og antioxidanter kan dette lækre (og billige) produkt gøre underværker for både hud og hår. Nedenfor er der samlet 4 gode grunde til, at du roligt kan erstatte mange af dine konventionelle skønhedsprodukter med denne naturlige kilde.

 

Kropsolie

Du kan med fordel skifte dit lager af bodylotions og kropsolie ud med en krukke økologisk kokosolie. Fugt din hud med denne olie og du får pæne, blanke arme og ben. Smør dig ind i et godt lag olie før du går i seng og du vågner op med en utroligt blød og velplejet hud. Kokosolien kan selv komme de mest kedelige, tørre albuer og knæ til livs.

 

Hårkur

Masser dit hår og hovedbund godt ind i kokosolie og pak det ind i et håndklæde. Lad det herefter virke et par timer eller natten over. Rens derefter grundigt lokkerne med shampoo og skyl efter et par gange. Kokosolien kan på denne måde få liv i selv de mest triste lokker og give dig en lækker og glansfuld manke.

 

Makeupfjerner

Kokosolie er den mest fantastiske makeupfjerner, da den let og enkelt opløser alt fra vandfast mascara til røde læber. Brug blot dine fingerspidser til at massere olien ind i huden og fjerne derefter makeuppen med en vatrondel. På denne måde beskytter du din hud og dine øjenvipper og behøver slet ikke skrubbe for at få holdbar makeup af.

 

Læbeolie

Kokosolien fungerer som en meget effektiv læbepomade, som de tørre og sprukne læber slet ikke har en chance overfor. Opbevar evt. en smule olie i en lille beholder og hav den med i tasken til at duppe på læberne

Læs flere artikler