Anti-age – hvad skal jeg vælge?

Forfatter: Signe Cordsen

Når det kommer til anti-age, er der mange muligheder at vælge imellem. Alt fra Botox til filler, laser, kemisk peeling og Dermaroller for bare at nævne nogle.

Hvilken anti-age behandling skal jeg vælge?

Da vi alle er unikke, kan det kan være svært at svare på, for det der virker for din veninde, er ikke nødvendigvis det, der virker for dig. Dog har vi nogle generelle guidelines, som vi følger, ud fra de forskellige behandlingstyper. Hvad deres forcer er, og hvordan behandlingen påvirker cellerne, musklerne og huden generelt.

De mest anerkendte anti-age behandlinger på markedet

På Healux Klinikken tilbyder vi mange typer behandlinger, der kan hjælpe dig på vej til den bedste udgave af dig. Vi ser her på de tre mest anerkendte behandlingstyper og deres forcer, som det første skridt på vejen mod den bedste behandlingsplan for dig.

Laser

Laser er et kæmpe begreb. Faktisk kan laser bruges til alt lige fra at skære igennem tykke metalplader til at arbejde med huden. Overordnet set findes der to typer laserteknologier indenfor den kosmetiske verden, og under hver af disse findes der mange underlæggende typer. På fagterm hedder de to typer ablativ og non-ablativ laser, hvilket står for, om de bryder hudens overflade eller ej.

Ablativ laser

En ablativ laser bryder hudens overflade og går ind og har fokus på vandet i huden. Laseren bruger vandet til at fjerne det øverste lag i huden på en kontrolleret måde. Effekten af dette er, at huden opbygger sig selv på ny og ved denne regeneration får man en mere glat og stram overflade. En ablativ laser har en kæmpe force, når vi vil arbejde med dybe rynker og kraftige akne ar.

Denne behandlingstype kræver mere planlægning, fordi der vil være en længere down periode (helingsperiode). Perioden afhænger af, hvor kraftigt man arbejder med huden, men i de fleste tilfælde vil man skulle omlægge sin dagligdag i en periode på 1-6 uger.

Non-ablativ laser

En non-ablitiv laser går ikke ind og bryder huden. Den har i stedet fokus på de forskellige komponenter, som vores hud består af som blandt andet hæmoglobin og melanin. Inden for anti-age kan man bruge denne type laser til at forfine det visuelle på hudens overflade og den er derfor især brugbar ved pigmentforandringer, solskader og karsprængninger. Udover det kan man med non-ablativ laser også lave det, man kalder en dyb dermal opvarmning. Det betyder, at man via laseren laver en dyb og kraftig opvarmning af underhuden, som skaber og øger reproduktionen af kollagenen samt elastin og resulterer i en strammere hud.

__________________

Botox

Når vi taler anti-age, så bliver Botox mere og mere anerkendt, og det er der en rigtig god grund til. For når vi taler om de mekaniske rynker såsom panderynkerne og de dybe rynker omkring øjnene, er det vores ansigtsmuskler, som er synderen, og det er her Botox kommer ind i billedet.

Vi bruger vores mimiske muskler mere end tusinde gange om dagen og med tiden for disse muskelgrupper svært ved at slappe af. Det i kombination med, at vores reproduktion af kollagen daler med alderen gør, at langt de fleste med tiden opbygger dybe rynker i panden, mellem brynene og rundt om øjnene.

Vi kan igennem ansigtsyoga og massage minimere disse sammentrækninger af musklerne, men vi kan ikke helt undgå, at rynkerne sniger sig ind for til sidst at sidde fast. Her er Botox det mest effektive middel, hvis man ønsker en udligning i huden.

Hvad er Botox?

Botox er et toxin (botulinum toxin type A), hvor man ved at lægge små doser specifikt i den spændt rynkemuskel, kan få musklen til at slappe helt af. Når musklen er afslappet, kan overhuden i området, koncentrere sig om at genopbygge sig selv. Det er dog vigtigt at forstå, at har man allerede opbygget en dyb rynke mellem f.eks. brynene, vil denne ikke bare blive visket ud i det man får en Botox behandling. Overhuden i området har nemlig været igennem en længere traumatiserende periode, og det vil derfor tage huden tid at genopbygge sig. Det kan derfor være en god idé at tænke i forebyggelse, hvis man ønsker det bedst mulige resultat.

Hvor længe Botox har sin effekt er individuelt, da nogle mennesker optager botoxen hurtigere end andre. Som udgangspunkt kan man regne med en effekt på ca. 3-4 måneder, hvor botoxen er på sit højdepunkt 10-14 dage efter behandlingen og derefter gradvist aftager.

________________________

Filler

Filler fungerer som et fyldstof – deraf navnet – og er den overordnede betegnelse for behandlingstypen. Der findes flere fillermærker på markedet, hvor nogle af de største er Juvedérm og Restylane.

Man bruger typisk en filler til genopbygning eller rekonstruktion af de fedtdepoter, vi har i ansigtet, som gradvist nedbrydes i takt med, at vi bliver ældre. Når disse fedtdepoter nedbrydes, kan det ses ved at vi mister volumen og vores hud begynder at hænge lidt mere.

Hvad er filler?

Et fillerprodukt er opbygget omkring hyaluronsyre, som er et naturligt stof, vi har i kroppen. Hyaluronsyrens force er, at den kan optage dens egen vægt i vand ganget med tusind. Så har man mistet volumen i huden, kan man lægge filler ind på specifikke steder for at skabe et løft og samtidig tilføje huden fugt.

En filler er ikke bare en filler. Der findes mange forskellige konsistenstyper, der er gode til hver sit. I den ene ende af skalaen har man et lightprodukt som Volite, der udelukkende har til formål at skabe en gennemfugtet hud. Det gøres ved at man lægger små dråber lige under hudens overflade, og den bruges derfor til at mindske små fine linjer, som ofte kommer på grund af mangel på fugt i huden. I den anden ende af skalaen har man et fillerprodukt som Voluxe, som er et super fyldigt produkt, der kan skabe en ny og skarpt markeret kæbelinje. De har derfor to forskellige formål men bruges begge til at fylde områder ud for derved at skabe et yngre udseende.

____________________________

Er Botox og filler ikke næsten det samme?

Vi hører ofte folk komme med udsagn som: ”Hold nu op, hun har vist fået meget Botox i læberne!”, men det er en helt forkert opfattelse. Overordnet set bruges botox til at afspænde muskler, så huden for mulighed for at glatte sig selv ud. Filler bruges derimod til at tilføje volumen og fugt, men de er begge vigtige behandlingstyper indenfor anti-age området.

____________________________

Ovenstående er bare tre ud af mange anti- age behandlinger

Der er helt klart flere slags behandlingstyper, som fortjener en overvejelse, når vi taler om anti-age. Af dem kan der blandt andet nævnes Dermaroller, radiofrekvens, kemisk peeling og generelt en effektiv hudplejeserie. Rådet fra os lyder derfor, at når du har fundet den klinik eller behandler, som du føler dig tryg ved, så få talt dine ønsker grundigt igennem. Ønsker du at få bugt med rynken i panden eller vil du have ekstra fylde i kindbenene? Måske du bare ønsker et generelt løft af ansigtet. I samarbejde med din behandler kan i planlægge det bedste behandlingsforløb ved at kigge på synergieffekten på tværs af behandlingstyperne. Nøglen til et effektivt resultat er nemlig at kombinere forskellige behandlingstyper for at skabe et naturligt og vedvarende udseende.

Artiklen er skrevet af: Signe Cordsen, Laserekspert, Founder og direktør på Healux klinikken, Bredgade 51, 1260 København K

Continue Reading

Rynkecreme der virker?

Rynkecremer der virker

Rynkecreme der virker – Anti-age
Hvordan kommer jeg rynkerne til livs?

Diskussionen kommer ofte ind på forskellige holdninger om hvorvidt rynker er smukke ældringstegn og om det overhovedet er nødvendigt at bruge anti age cremer og anti age serummer; eller om det er helt acceptere at stile efter en glat hud. Jeg har besluttet at jeg vil undersøge hvordan jeg med hudpleje får en glattere hud eller i det mindste passer på min hud med rynkecreme de næste år. 

I denne artikel vil jeg ikke komme ind på kost og livsstil udelukkende hudpleje

Rynkecreme – hvad virker? Retinol og A vitamin cremer

Jeg ved at mængden af kollagen mindskes med alderen, og at man ikke blot kan påsmøre kollagen på huden for at genvinde den kollagen mængde man havde som ung og spændstig. Det som er ny viden for mig, at jeg har læst, at man i stedet kan provokere sit eget kollagen. Jeg har hørt at man fremprovokere sit eget kollagen eksempelvis med A-vitamin. At A- vitamin er vigtigt i anti-age produkter, understøttes også af den viden jeg når frem til , når jeg researcher på hvilken rynkecremer der virkes, og ser på ingredienslisterne.

Rynkecreme der virker -Retinol og A vitamin cremer

Der findes et utal af forskellige rynkecreme eller anti -age creme, som det også kaldes, i kampen for at opnå en glat og ensartet hud. Flere steder bliver jeg informeret om at retinol, som er en form for A vitamin er en effektiv ingrediens i rynkecreme.  Man skelner mellem A-vitaminsyre, retinylpalmetat og retinol og A-vitamin findes i både creme, serum eller som olie.

Virker A vitamin cremer – med A vitaminsyre som middel mod rynker?

I min research har jeg fundet en artikel fra Berlingske hvor professor Jørgen Serup fra Bispebjerg hospital fortæller at det i flere studier er vist at A vitaminsyre som er et retinoid faktisk virker på rynkerne ved at påvirke hudens tekstur således at overhuden i at hornlaget bliver glattere.  Flere hudplejeklinikker forhandler hudplejecremer hvor der er A vitamin, og er skrevet meget om hvorledes A vitamin benyttes i anti- age hudplejen.

Rynkecreme test – Hvilken rynkecreme med A vitamin virker mod rynker?

Hvis A – vitamin er aktivt og virkningfuldt som hudpleje, for mig, som gerne vil have en glat hud, er den næste beslutning, hvilken produkt jeg skal vælge og hvordan man benytter A vitamin i min anti-age behandling. Dette er ikke altid lige til, da det er afhængig af hvilken hudtype man har og hvor sensitiv man er overfor A vitamin. Desuden findes der forskellige fremgangsmåder og optrapnings-systemer.

Meningerne er mange og ikke mindst udvalget af anti-age produkter med indhold a A vitamin. Man kan vælge A vitamin i koncentreret form, som serum, efter et serum og i cremer hvor der i øvrigt er øvrige ingredienser.

Rynkecreme – Test

Jeg vælger at teste en anti age hudplejeserie som hedder Environ. Det er et optrapnings-system, hvor man starter med en lav dosis A vitamin i Environ1 og herefter optrappe til Environ2, Environ3 osv. For at cremen virker mest effektivt, bliver jeg anbefalet at benytte en gel under, jeg bliver anbefalet at vælge et serum fra samme mærke som hedder Environ Gel.  Yderligere, har jeg læst at ens hun først skal være renset og evt. peelet.  Jeg har allerede en mild ansigtsvask som jeg benytter samt en ansigtspeeling som ligeledes er meget mild.  Da jeg ikke har prøvet A- vitamin i min hudpleje før, vælger jeg at starte langsomt op med behandlingen, da det ellers kan give rødme eller tør hud. Derfor påsmurte jeg environ gel og environ 1 hver 3. dag om aftenen. Jeg tolererer det helt fint og er begyndt at bruge gel og creme hver 2. dag – om aftenen. De øvrige aftener renser jeg også huden med ansigtsvask men påføre derefter en fugtcreme. Om morgenen renser jeg huden med ansigtsvask og derefter en dagcreme med solfaktor. 

Min evaluering indtil videre af denne rynkecreme med A vitamin er, at jeg er tilfreds. Jeg kan dog endnu ikke sammenligne den med alternativer, men det vil jeg gøre, så følg med i den kommende tid. Den næste hudserie jeg vil undersøge er Beauty Pacific som jeg også har hørt en del om.

Leire Benito Forum test 250 for sale fitness exercises
Continue Reading