Forkæl dig selv med lækre skønhedsbehandlinger

Sommeren er så småt gået på hæld, og den solkyssede hud falmer i takt med, at de lyse timer svinder ind. Men hvorfor ikke gå efteråret i møde med lækre ansigtsbehandlinger, der kan give dig et ekstra boost af energi og velvære? Der findes mange forskellige klinikker, som tilbyder skønhedsbehandlinger, der kan få dig til at stråle. Men det er vigtigt at vælge en med et godt og professionelt klinikudstyr for at få det bedste resultat.

Få her inspiration til hvordan du kan forkæle dig selv og dit ydre.

Lækker ansigtsbehandling og glød til din hud

Du kan vælge mellem flere forskellige typer ansigtsbehandlinger. Hvis du bare trænger til at give din hud et blidt løft, kan du få en dybderensende ansigtsbehandling, der får bugt med de dybe urenheder. Huden renses i dybden, og du får lagt en maske tilpasset din hudtype. Behandlingen afsluttes med en serum og creme, som passer til dig.

Trænger din hud til en lidt større omgang ”oprydning”, kan du i stedet få en behandling med dermaroller. Dermarolleren er en ansigtsrulle med små nåle, der kontrolleret nedbryder huden, så den kan forny sig i en friskere og mere smidig udgave. Hullerne lukker efter kort tid, og der er ingen fare for sår eller ar.

Giv dig selv de bambivipper du altid har drømt om

Ligner du en, der har ligget med influenza en uge uden mascara? Så er du ikke alene. Mange kvinder sværger til det lille sorte vidundermiddel, når de skal give øjnene et friskere og mere levende look.

Men er du til gengæld også træt af at lægge mascara hver morgen, så bør du forkæle dig selv med øjenvippeextension. Med denne behandling får du limet små hår på dine egne vipper, så du både får lange og fyldige vipper. Du skal komme til behandlingen uden makeup på og omkring dine øjne, og mens du ligger i rolige omgivelser i cirka 1,5 time, kan du åbne dine nye bambiøjne. Resultatet holder cirka 4 uger, og det kræver herefter opfyldning for at bevare det smukke udseende.

Er du til gengæld den heldige ejer af lange og fyldige vipper fra naturens hånd, kan et vippebuk i stedet være oplagt til dig. Med et vippebuk bliver dine vipper lagt i en form med permanentvæske i kort tid, og når du åbner øjnene igen, har du perfekt buede vipper. Det får både dine vipper til at se længere ud, ligesom det åbner dit øje mere op.

Voks dig fri for de irriterende hår

En anden måde at forkæle sig selv på er med en voksbehandling. Den fjerner hårene med roden, hvorimod en skraber skærer hårene ved hudens overflade. Med en voksbehandling er du fri for den uønskede hårvækst i en længere periode, så du slipper for at stå med skraberen hver dag.

Husk at dine hår skal være minimum 5 mm for at kunne blive vokset. Det er i øvrigt en god idé at peele området i badet samme dag eller dagen før, du skal voksbehandles. Så løfter hårene sig, og du får et perfekt og silkeblødt resultat.

Læs Mere

Kvinde, sådan finder du kærligheden

Det kan være farligt at proklamere, at man har knækket koden til kærligheden. Det er da også en umulig opgave, men der er forskellige skridt du kan tage for at komme nærmere den rigtige partner. For det første kan du gå tilbage i din historik og se, om du kan finde et mønster i forhold til, hvorfor det er gået galt. Det kan være du er faldet for en bestemt type, hvilket kan være grunden til at forholdene ikke har holdt. For det andet hjælper det, hvis du er åben for alle mulighederne. Netdating kan aktivere din søgen og hjælpe dig med at finde en partner. Datingsider handler ikke kun om at skulle se flot ud og finde en flot partner (selvom det også kan være en del af det), det handler i høj grad også om personlighed.

Lær dig selv at kende – find ud af din personlighedstype

Noget man også kan gøre, er at lære sig selv endnu bedre at kende. Og der er faktisk meget at vinde ved at lære sig selv bedre at kende. Mange vil mene, at de har en god ide om, hvem de selv er, men før du får sat konkrete ord på det, og du beskuer dig selv udefra, kan det være, du ikke har så klart et billede, som du troede. Det er sådan, at man nogle dage har en god dag, mens man på andre dage har en dårlig dag.

Find en partner, der kan rumme dig på dine dårlige dage

Hvad definerer dig på en god dag og på en dårlig dag, skal en partner kunne rumme. På samme måde skal du kunne rumme din partners personlighed på både en god og en dårlig dag. Der vil på et tidspunkt i datingforløbet komme en dag, hvor en af jer – eller jer begge – har en dårlig dag, og hvis jeres personligheder matcher her, har I en god chance.

Læs Mere

Kom fedtet til livs med en fedtfrysning

Har du prøvet alt for at komme topmaven eller mormorarmene til livs? Men virker træningen i fitnesscenteret og den sunde kost ikke? Nogle fedtdepoter er så genstridige, at selv intensiv træning og kost ikke kan få bugt med den.

Heldigvis er der andre alternativer, hvis du ikke vil leve med et mindre bildæk rundt om maven. Nogle får fedtsugning, men en nyere og mindre invasiv metode kan fryse fedtet væk. Flere klinikker tilbyder nemlig fedtfrysning for at komme de stædige fedtceller til livs. Her kan du blive klogere på behandlingen.

Hvad er fedtfrysning?

En fedtfrysning er en behandling, der ikke kræver operation, som det eksempelvis er tilfældet med en fedtsugning. Med en fedtfrysning behandles et ønsket område ved, at depoterne af fedt nedkøles eller nærmere nedfryses, da temperaturen falder til -7 grader.

Den meget lave temperatur har en god virkning på stædige og irriterende fedtdepoter. Minusgraderne krystalliserer fedtcellerne, som derefter udskilles fra kroppen. Derfor skal du have tålmodighed, da fedtcellerne udskilles over uger eller måneder – og det endelige resultat først kan ses der.

Hvordan virker fedtfrysning?

Fedtfrysning virker altså ved at ”slå fedtcellerne ihjel”. Det vil sige, at dine fedtceller reduceres i antal. Træner du eksempelvis, vil dine fedtceller ikke reduceres, de vil i stedet blive mindre. Men de er der altså stadig. Fedtfrysning kan – i modsætning til træning – derfor punktslanke dig. Her har du kontrol over, hvilke områder du ønsker at mindske. Samme kontrol har du ikke med træning og sund kost, fordi genetikken bestemmer, hvor du taber dig først.

Er fedtfrysning farligt?

Måske tænker du, om en fedtfrysning ikke kan give forfrysninger på huden? Når du går til de anerkendte klinikker, hvor prisen ikke er for god til at være sand, har de kun maskiner, der er godkendt af sundhedsmyndighederne.

Efter en fedtfrysning kan du straks tage videre på arbejde eller andre daglige gøremål. Der kan opstå mindre bivirkninger som ømhed og nedsat følelse i det behandlede område. Det forsvinder dog helt efter få dage.

Læs Mere

Bliv smukkere ved hjælp af microblading

Det er både dyrt og tidskrævende at lægge makeup hver eneste dag, men heldigvis findes der alternative løsninger, der giver dig flere fordele. Der findes nemlig muligheder for at få lavet en permanent eller en halv-permanent makeup løsning, og i denne artikel beskrives processen microblading, som anvendes hos mange skønhedsklinikker over hele verden.

Hvad er microblading?

Microblading er en halv-permanent tatoveringsteknik, der skaber tynde hårlignende streger på de steder i ansigtet, hvor der ikke er tilstrækkeligt med fyldigt hår. Det kan ofte være øjenbrynene, der kan markeres kraftigere, så de ikke virker for tynde og diskrete. Der anvendes en speciel type blæk, der som regel holder et smukt udseende i 2-3 år.

Der anvendes nanoblade, der er blevet dyppet i et pigment, som er blevet matchet med naturlig hårfarve og hudtone. Efter et par år vil resultatet falme, og man bør derfor få en ny behandling. Pigmenterne afgør farven, og der findes over 20 forskellige nuancer at vælge imellem, og de kan endda blandes til nye nuancer. Teknikken mikropigmentering kan anvende de samme pigmenter til disse opgaver:

  • Øjenbryn.
  • Læber.
  • Eyeliner.
  • Highligte områder.
  • Camouflere områder.
  • Medicinsk camouflage.
  • Korrektioner af andre farver.
  • Tricopigmentering.

Køb makeup pigmenter på nettet

Det kan ofte være en fordel at finde en professionel leverandør af makeup produkter, og det kan du som regel finde online på nettet. Du kan købe udstyr og tilbehør til microblading hos Kallistos Equipment, der i mange år har været førende på området. Private kan købe her, men mange af kunderne er især professionelle behandlere indenfor disse brancher:

  • Skønhedsklinikker/kosmetologer.
  • Wellness og spa centre.
  • Fysioterapi.
  • Massører.
  • Fodterapeuter.
  • Skoler.
  • Plejehjem.
  • Hospitaler.

Du bør altid sikre dig, at dine nye pigmenter dels er organiske samt allergivenlige, og at de overholder EU lovgivningen. På den måde sikrer du nemlig, at der er tale om sterile og gennemtestede produkter uden tungmetaller, aromatiske kulbrinter eller nitrosaminer.

Læs Mere